Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Informationsaften

Informationsaften


Kære forældre
I skal snart til at tage en stor beslutning vedrørende jeres barns kommende skolegang. Grøndalsvængets Skole er jeres distriktsskole og vi vil gerne præsentere den for jer, vise hvad vi står for, og hvorfor vi synes I skal vælge Grøndalsvængets Skole som jeres barns skole. I og jeres børn inviteres derfor til at besøge skolen:

Onsdag d. 6. november 2024 kl. 17:30 – 19:30 i den nye indskolingsbygning på hjørnet af Vibevej og Rørsangervej. Indgangen er via skolegården.

I løbet af aftenen vil I møde skolens ledelse, fritidshjemspersonale og børnehaveklasseledere.

I vil få en lille rundvisning, møde personalet, høre om vores kor, lave forskellige bevægelsesaktiviteter i vores hal, og slutte aftenen på vores bibliotek (PLC).

I kan læse meget mere om vores skole på her på hjemmesiden.

Vi håber meget at se jer alle på Grøndalsvængets Skole onsdag d. 6. november. 2024

Digital indskrivning
Du skriver dit barn ind på www.kk.dk/skoleindskrivning. Her afgiver du dine ønsker til skole, og om du ønsker en plads til dit barn på en fritidsinstitution. På www.kk.dk/skoleindskrivning kan du se, hvilken distriktsskole dit barn hører til ved at indtaste jeres barns adresse. Du kan også̊ se, hvilken fritidsinstitution, der er tilknyttet skolen.

Dit barn er altid sikret en plads på jeres distriktsskole. Du skal bruge dit NemID for at kunne skrive dit barn ind. Har du ikke NemID, skal du kontakte os på skolen, så hjælper vi dig videre.

Hvornår kan mit barn starte i skole?
Et barn begynder almindeligvis i skole i det år, hvor det fylder 6 år. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Tidligere start i skole
Et barn kan få lov til at begynde i 0. klasse allerede i det år, det fylder 5 år, hvis det er født før 1. oktober, og skolens leder vurderer, at barnet vil være i stand til at følge undervisningen i 1. klasse året efter.

Senere eller tidligere skolestart
For nogle børn kan det være en god idé, at barnet venter et år med at komme i skole. Lederen på den enkelte skole kan efter anmodning fra forældrene udsætte et barns undervisningspligt et år. Dette sker efter at have modtaget en anmodning om skoleudsættelse, hvori der er en velbeskrevet handleplan for udvikling i det ekstra år i børnehaven. Et barn kan få lov til at begynde i første klasse allerede i det år, det fylder 6 år, hvis skolens leder vurderer, at barnet vil være i stand til at følge undervisningen.

Hvilken Skole?
Er du som forældre i tvivl om, hvilken skole dit barn hører til, kan man gå ind på skoleindskrivning.

Vi glæder os meget til det kommende samarbejde,
Kristoffer Gregersen
Skoleleder